En central kilde til slægtsforskning er personstandsregistrene. Personregistrene blev oprettet i Det Tyske Rige den 1. januar 1876 og i Preussen den 1. oktober 1874 og har siden da været ansvarlige for registrering af fødsler, ægteskaber og dødsfald. Siden den nye personregistreringslov trådte i kraft den 1. januar 2009, opbevarer de kommunale arkiver de ældre registre:
– Fødselsregistre, der er ældre end 110 år
– Ægteskabsregistre, der er ældre end 80 år
– Dødsregistre, der er ældre end 30 år
Andre kilder i de kommunale arkiver, der kan levere oplysninger om personer, er f.eks. adressebøger, indbyggeregistre, bybøger, pensionsbøger, byregnskaber, håndværkerregistre eller borgerlister.
For tiden før indførelsen af personregistre udgør kirkebøgerne en vigtig genealogisk kilde. Originalerne findes i kirkearkiverne.
I statsarkivet findes oplysninger om personer, der har været i kontakt med statslige myndigheder. Eksempler på relevante arkivgrupper er personale-, skatte-, patient-, strafferetlige sagsakter eller dokumenter fra fængselsvæsenet. Derudover findes der dokumenter om folketællinger og denazificeringsprocedurer i statsarkivet. For tidligere tider kan gælds- og pantprotokoller nævnes som relevante kilder.
Arkivdokumenter fra den offentlige forvaltning er tilgængelige efter 10 år. Dokumenter, der er omfattet af tavshedspligt, er først tilgængelige efter 30 år. Arkivdokumenter med personoplysninger må først bruges 10 år efter dødsfaldet eller 90 år efter fødslen. Hvis hverken døds- eller fødselsdato er kendt, udløber beskyttelsesperioden for personoplysninger i arkiver 60 år efter dokumenternes oprettelse.
